Virtuel værdi – diskussionsoplæg

I de virtuelle verdener, om det så er online spil eller virtuelle fælleskaber, har der altid været forskellige former for virtuel værdi. Disse værdier kan dog i dag ofte konverteres til rigtig real world value. Gennem Ebay sælges forskellige items og karakterer fra spil. Fx sælges en karakter fra World of Warcraft til 610 dollars. Karakteren er en level 60 Rogue med masser af udstyr. Men hvis disse virtuelle værdier kommer til at repræsenterer en sådan værdi, rejser det en diskussion om sikkerhed, love og regler. Skal Second life, world of warcraft eller lignende have en grundlov, afstraffelsesmetoder eller er det en virtuel junglelov der bestemmer. Og hvis spillet går ned, bliver lukket eller lignende, hvem bærer så ansvaret? Skal Lindon Labs garantere for den værdi der opbygges eller skal man kunne forsikre sin virtuelle værdi?

Ét svar to “Virtuel værdi – diskussionsoplæg”

  1. Andreas Weiland siger:

    Det leder vel alt i alt tilbage til den ældgamle (ikke helt vildt gammel qua internettets levetid) diskussion om en bit er virkelig eller om den blot er “virtuel”. Virtuel forstået på den måde at en bit, byte etc kun repræsenterer noget i den virkelige fysiske verden, og således ikke i sig selv ikke har et “sein”, andet end strøm ikke strøm i en kobberledning. I forlængelse af overståeende kan man vel spørge om det skal være muligt at forsikre et website, eller om det kun skal være muligt at forsikre noget fysisk. Pernsolige mener jeg at man efterhånden er så langt at man godt kan tale om at bits kan transcendere den linie man tidligere har trukket mellem virtuel og fysisk. I internettets barndom arbejdede man nok mere med at skabe virtuelle repræsentationer af den fysiske virkelighed, i form af repræsentative website. Idag er brugen af internettet dog så kompleks at man ofte oplever elementer der kun er virkelige i kraft af internettet. Og her kan man vel sige at der er tale om en fysisk udkrystallisering af førnævnte bits and bytes. At tale om, at hvis noget eksisterer på internettet, så er det ikke ” virkeligt”, mener jeg er et tankesæt der hører fortiden til. Blot fordi alt content på internettet er opbyggget af 0 og 1, så gør dette det jo ikke mindre virkeligt. Det er ligesom at neglicere mennesket fordi at det i bund og grund er opbygget af simple forbindelser af aminosyrer. Prøv eksempelvis at tag strømmen til jeres mailserver på dit kontor, og så tror jeg du vil opleve hvor virkelig en bit igrunden kan være.
    I forhold til dit spørgsmål Pernille mener jeg dig at man løber ind i en masse teknikaliteter som er svære at svare på. Hvem kan holdes ansvarlig for tab ? Kan man tale om forcemajeur etc. At konkretisere denne gråzone vil tage rigtig mange advokater, rigtig lang tid. Når man taler om at forsikre data, så er følgende problemstilling, også i forhold til ovenstående, ret rammende. (Tror jeg…har selv lige fundet på det.) Tag telefonen og ring til dit forsikringsselskab, og sig så blot at du gerne vil forsikre din skygge. Er den virkelig, eller er den blot en grov repræsentation af dig. Er den stadig tilstede, selv når solen ikke skinner….etc…?

    Det var lige et hurtigt rodet svar. Håber du er mere…forvirret end før…

Læg en kommentar