Politikernes bud på mediefremtiden 2016

Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Social Demokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre er alle repræsenteret og deltager i en debat omkring mediemarkedets fremtid i Danmark.
Emnerne er:
Hvordan bevæger pengene sig i 2016?
Brugerne i år 2016 (skabende medier, sociale medier, afsender skabte medier).
Ophavsretten i år 2016 ( styrket, erstattet af creative commons, umulig at håndhæve).
Markedet i 2016 (består af anarkistiske netværk, en eller to store udenlandske koncerner, en eller to statsfinansierede mediehuse.
Mediestøtten i 2016 (via licens, public service fond, Afskaffet)

Politikerne har alle afgivet deres holdning til, hvilke af scenarierne de finder mest sandsynlige. Debatten udvikler sig i høj grad til en gang ”question and answer” mellem Clement og den enkelte deltager i stedet for en debat mellem politikerne, hvilket kunne have været interessant.
Politikerne er stort set enige om at brugerne i år 2016 i høj grad vil anvende deres medie tid på sociale medie, hvor de er i dialog og udveksling med andre.

De fleste tror at annoncer og brugernes tid kommer til at være den valuta, som brugerne kommer til at betale for deres medieforbrug. Louise Frevert giver udtryk for, at abonnementsformen som betalingsform vil uddø.

Simon fra R mener at Nyhedsavisens synergi mellem den fysiske avis og deres website skaber et levende og dynamisk forum med en spændende og interessant debat.
Louise Frevert mener at teknologien vil gøre det umuligt at håndhæve ophavsretten og føler at den civile ulydighed vil blive væsentligt større.

Deltagerne mener at det mest sandsynlige svar er, at en boblende underskov af mange små selvstændige medier, som er langt mere interessante og iderige end nogle stor mediekoncern.

Omkring mediestøtten er deltagerne delt mellem en public service fond og et licens system der minder om det, som vi har i dag.
Politikerne er enig om, at den væsentligste forudsætning for at sikre en stærk mediebranche i 2016 er at sikre ægte bredbånd til alle danskere – enten gennem offentlige investeringer, bedre varedeklarationer på bredbåndshastigheder eller sikring af konkurrence på markedet.

Generelt er det interessant, at politikerne efterhånden har fået lært ord som blogging, podcast, mediekonvergens, communities, sociale netværk etc. Det er dog ikke alle deltagerne der helt synes at have en klar forståelse af, hvad de forskellige begreber dækker over.

Læg en kommentar